Hænderne er, sammen med fødderne, de steder, der er mest udsatte når temperaturen falder. Når kroppen begynder at blive kold, vil den prioritere at holde varmen omkring organerne, hvilket betyder mindre blodgennemstrømning i “ekstremiteterne” hænder og fødder. Derudover er hænderne i hyppig kontakt med sne, slud, samt kolde og våde cykelstyr, ski og alt muligt andet. Hænderne bliver derfor hurtigt våde, foruden kolde. Heldigvis er der hjælp at hente! I det følgende guider vi til handsker og luffer og hjælper dig med at pejle dig ind på, hvad der er det rigtige til dit behov.

Se hele vores store udvalg af handsker og luffer i webshoppen

• Hvad er varmest? Handsker eller luffer? Luffer vil være det varmeste valg. Her kan fingrene varme hinanden op, og der vil være mindre varmetab til omgivelserne, fordi der er mindre overflade at tabe varme fra. Luffer kan være lidt klodsede og upraktiske, men de er varme!
• Hvor varme er varme handsker og luffer? Både handsker og luffer er ca. så varme som de er tykke. Der kan være forskel på forskellig typer foring og ydermaterialer, men grundlæggende er reglen “jo tykkere, jo varmere”, både for handsker og luffer.
• Inderhandsker. Inderhandsker kan bruges som et ekstra isolerende lag. De kan også beskytte fingrene, hvis man skal have de store handsker eller luffer af for f.eks. at bruge mobilen eller kameraet. Det er vigtigt, at der er plads til inderhandskerne inde i de større handsker eller luffer. Bliver det for trangt, vil det ikke give ekstra varme.
• Vandtætte handsker? Vandtætte handsker og luffer er en god idé, hvis hænderne er meget i kontakt med f.eks. sne. En vandtæt membran kan også være med til at holde på varmen. Omvendt skal man være opmærksom på at vandtæt altid ånder dårligere end ikke-vandtæt, og man hurtigt får fugtige hænder indefra, hvis de vandtætte handsker eller luffer er lidt for varme.
• Udtagelige inderhandsker. At kunne “tage foret ud” er primært en fordel når man skal tørre handskerne. Det giver også mulighed for at skifte til tørre inderhandsker, hvis man vel at mærke har ekstra inderhandsker, eller bruge inderhandskerne i en skalluffe.
• Læder i håndfladen. Skal man bruge handskerne hårdt – f.eks. til bushcraft, skiløb, vinterklatring eller andet, der slider dem hårdt, vil læder i håndfladen give en god kombination af høj slidstyrke og godt greb. Læder kan dog bliver stift og koldt, hvis det bliver både vådt og koldt – og tørrer desuden langsomt.

I det følgende kan du læse en grundig gennemgang af de enkelte punkter, og få gode råde til hvornår man bør vælge hvilken type handsker eller luffer:

Hvad er varmest? Handsker eller luffer?

Luffer er altid varmere end handsker – med det åbenlyse “men”, at et par meget tykke handsker godt kan være varmere end et par meget tynde luffer. Hvis tykkelsen er nogenlunde sammenlignelig, vil luffer dog altid være varmest. Når fingrene er beskyttet bag den samme tætte skalluffe, kan de i fællesskab varme hele luffen, og derved være med til at varme hinanden.

I et par handsker, skal de enkelte fingre holde sig selv og de isolerende lag omkring dem varme. Det vil ofte være en udfordring, da der ikke er voldsomt meget blodgennemstrømning i de enkelte fingre, og de derved vil have svært ved at generere noget særlig varme.

I nogle luffer er fingrene adskilt inde i foret, men stadig samlet i en skalluffe. Det giver stadig den samme gode varme, fordi luffen forhindrer den varme luft, der sidder i foret omkring fingrene, i at blande sig med den kolde luft udenfor luffen. Samtidig kan den varme luft godt fordele sig inde i foret, der jo ikke er hverken luft- eller vandtæt, og derfor vil fingrene stadig kunne varme hinanden.

“Hybrider” med 3 fingre

Der er selvfølgelig nogle klare fordele ved handsker frem for luffer – først og fremmest, at man kan bruge fingrene! – men er det maksimal varme, du går efter, skal du vælge luffer. Der findes også mellemting, hvor man har pegefingeren fri, mens lange-, ring- og lillefinger er samlet i én luffe. Det giver mulighed for at bruge ”pincetgrebet” mellem tommel- og pegefinger, og det er tit nok til, at man kan bruge hånden normalt. Samtidig holder de andre fingre hinanden varme. Det kan være en god mellemting mellem handsker og luffer, men man skal være opmærksom på, at pegefingeren selvfølgelig er noget mere udsat for kulde end i et par “rigtige” luffer.

Hvor varme er varme handsker og luffer?

Som sagt er luffer altid varmere end tilsvarende tykke handsker, men der er stadig stor forskel på, hvor varme handsker og luffer er. Her gælder det samme som med jakker og trøjer: Jo tykkere foret er, desto varmere er handsken/luffen. Til de allervarmeste handsker og luffer bruges dun- eller fiberisolering, mens man i de lidt tyndere ofte ser en uld- eller fleeceforing. Når man bruger dun og fiber til de allervarmeste handsker, er det fordi man kan få en meget tyk og varm foring, som stadig er let og blød. Over en vis tykkelse, bliver en uld- eller fleeceforing for stiv og tung til, at man kan bevæge fingrene ordentligt, så der er en grænse for hvor varme handsker og luffer, det giver mening at lave med uld eller fleece. Generelt er det derfor tykkelsen af handsken eller luffen, der afgør, hvor varm den er, og i de allertykkeste, varmeste handsker og luffer bruger man næsten altid dun- eller fiberisolering.

Samspil med resten af kroppen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at handsker og luffer kun kan holde på den varme, dine hænder afgiver. Derfor er generel kropsvarme og god blodgennemstrømning i fingrene vigtigt. Kraftige sving med armene kan være med til at øge blodgennemstrømningen ud i fingrene, og være med til at få lidt varme tilbage i frosne fingre. Det er desuden vigtigt at klæde sig ordentligt på resten af kroppen, hvis man vil holde fingre og hænder varme, da kroppen vil negligere hænder og fødder, hvis den bliver kold. Hvis du er varmt klædt på, kan du ofte klare dig med mindre tykke handsker/luffer end hvis du liiige har lidt for lidt tøj på resten af kroppen.

Inderhandsker

Et par tynde inderhandsker, eller “liners”, i enten uld eller fleece, kan bruges til at give lidt ekstra varme i et par handsker eller luffer – lidt ligesom et par ekstra sokker kan gøre det i et par støvler. Dog skal du, ligesom med fodtøjet, være opmærksom på, at der skal være plads til det ekstra lag! Sidder handskerne for tæt, vil du miste meget af varmeeffekten. Et par inderhandsker kan desuden være med til at give mere alsidighed til et par handsker eller luffer og kan give lidt beskyttelse til fingrene, hvis du f.eks. skal have handskerne af for at betjene kamera eller telefon, eller justere på et eller andet. De kan også bruges alene på en varm dag, hvor du kun har brug for lidt let beskyttelse til fingrene.

Vandtætte handsker?

Vandtætte handsker er med til at holde hænderne tørre, og kan i mange henseender være en rigtig god idé. Især på en mellemkold dag, hvor alting er vådt eller fugtigt, kan et par vandtætte handsker gøre underværker. Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på, i forhold til vandtætte handsker.

Hvordan er vandtætte handsker opbygget?

For det første er der selve den vandtætte konstruktion. Vandtætte handsker er oftest konstrueret lidt anderledes end vandtætte jakker og bukser, og det vil gøre at vandtætte handsker opfører sig lidt anderledes.

En typisk skaljakke, f.eks. en GORE-TEX-jakke, er fremstillet af en vandtæt metervare, hvor det vandtætte lag sidder direkte fast på bagsiden af ydermaterialet. Derefter er syningerne tapet, så de også er vandtætte. Handsker er væsentligt mere avancerede at sy end jakker, fordi der er en masse syninger på et meget lille område ude i fingrene. Fordi alle disse syninger skal tapes ender man hurtigt med en stiv, klodset handske, der ånder dårligt (fordi den tape, der gør syningerne vandtætte, er stivere og ånder dårligere end den vandtætte/åndbare metervare). Desuden findes der ikke vandtætte 3-lags-konstruktioner med f.eks. læder på ydersiden, så der kommer også nogle begrænsninger i forhold til materialeudvalget. Det er både meget vanskeligt og meget dyrt at fremstille en vandtæt handske på samme måde som en skaljakke, hvis det skal fungere nogenlunde godt. Det kan lade sig gøre, men den høje pris og besværlige proces gør, at det ikke er særlig attraktivt, hverken for producenter eller forbrugere. Det ses derfor meget sjældent.

Måden man oftest laver vandtætte handsker på, er at sy yderhandsken i de materialer der giver mest mening i forhold til pasform og slidstyrke. Derefter indsætter man en vandtæt membranhandske på indersiden af yderhandsken (en slags handskeformet ”plasticpose” i et vandtæt/åndbart materiale – f.eks. GORE-TEX) . Det giver mulighed for at lave vandtætte handsker med præcis den pasform og de egenskaber, man ønsker. Desuden er det relativt enkelt og billigt at fremstille, og man kan vælge mellem en række forskellige membranteknologier. Det har dog den ulempe, at ydermaterialet kan suge en del vand, og der kan desuden samle sig vand imellem det yderste lag og det vandtætte lag. Man får ikke af den grund våde fingre, men man får hurtigt kolde fingre, da vand har helt andre termodynamiske egenskaber end luft, og så at sige ”suger” varme ud af fingrene. Så uanset om dine handsker er vandtætte eller ej, er der god grund til at være lidt opmærksom på at prøve at holde dem tørre, hvis du vil holde fingrene varme.

Hvor godt ånder vandtætte handsker?

For det andet er der spørgsmålet om åndbarhed: En vandtæt handske eller luffe ånder altid dårligere end en ikke-vandtæt én af slagsen, og det giver større risiko for at få fugtige handsker indefra. Og fugtige handsker betyder næsten altid kolde fingre i koldt vejr. Hvis du har vandtætte handsker på, og de er lidt for varme, risikerer du at dine handsker bliver våde af sved, og det kan give kolde fingre senere på dagen. Det kan altså også være en god idé, at være opmærksom på ikke at have for varme og for tætte handsker eller luffer på, hvis du vil holde fingrene varme og tørre på en lang vinterdag udendørs.

Udtagelige inderhandsker

På mange handsker og luffer sidder foret fast inde i handsken (eller luffen). Den slags handsker er typisk lidt varmere, blødere og lettere end tilsvarende handsker med en separat, udtagelig inderhandske. En handske/luffe med udtagelig foring har til gengæld nogle andre klare fordele. For det første har du mulighed for at tilpasse varmen, f.eks. ved at tage inderhandsken ud og erstatte den med en tyndere liner. Desuden kan du tage inderhandsken ud og tørre inder- og yderhandske separat. Det går markant hurtigere end at tørre en handske med for, og giver en reel chance for at få fugtige handsker tørre på kort tid, f.eks. en frokostpause indendørs på skiferien. Endelig har du mulighed for at tage inderhandsken med over i en skalluffe, hvilket vil give større alsidighed og mulighed for at tilpasse dit setup til forskellige forhold.

Læder i håndfladen

De fleste handsker, der er lavet til hård brug, har en håndflade i læder. De store fordele ved læder er, at det er slidstærkt, kraftigt vandafvisende, blødt og smidigt og giver god godt greb på de fleste materialer. Hvis læderet er plejet ordentligt, vel at mærke. Læder er langt hen ad vejen genialt til kraftige, robuste handsker, og bliver også brugt i næsten alle high end handsker til ski, klatring, bushcraft og klassisk friluftsliv. den store ulempe ved læder er, at det er ganske lang tid om at tørre, når først det bliver rigtig vådt. En våd læderhandske vil blive kold (og kan blive helt stiv, hvis den fryser) så det kan betale sig at at forsøge at holde sin læderhandske nogenlunde tør – og huske at få den tør, når muligheden byder sig.

Se hele vores store udvalg af handsker og luffer i webshoppen

Hvad skal du vælge?

Hvis du dyrker en bred vifte af friluftsliv hele året, vil det sagtens kunne betale sig at have flere par handsker og luffer, og fra tur til tur vælge dem, der passer bedst til forholdene. Det følgende er et forslag til et rimelig enkelt, men meget funktionelt lag-på-lag-system til hænderne, der kan dække stort set alle behov  – fra vandreture på fjeldet om sommeren til efterårsdage i skoven og kolde vinterskiture.

1. En tynd inderhandske i enten uld eller fleece

En inderhandske fungerer som “base layer” til hænderne og kan bruges stort set hele året. Den kan bruges alene, hvis i køligt vejr, eller hvis pulsen er høj en kold dag – f.eks. på en sommervandretur på fjeldet eller en vinterløbetur i skoven. Og så kan den give ekstra varme og komfort i et par tykkere handsker, hvis kulden rigtig tager fat. En inderhandske i uld vil kunne absorbere mere fugt end en inderhandske i fleece, hvilket er godt, hvis du har tendens til at svede om fingrene. Uldhandsker fås desuden i helt tynde varianter, der stort set altid er plads til under en kraftigere handsker. En inderhandske i fleece vil til gengæld være mere slidstærk, så den holder bedre til at blive brugt alene.

2. En varm, solid handske med udtageligt for

En varm, robust handske, der sidder godt på hånden er genial til kolde efterårsdage i skoven, alpinklatring i sommerhalvåret og vinterens skiture. Den kan enten være vandtæt eller ikke-vandtæt, alt efter hvad du foretrækker. Både 5-finger- og 3-fingerhandsker (tommel- og pegefinger fri, resten samlet i en luffe) kan bruges, og her vil personlig præference spille en rolle. De fleste, der står på alpinski vil have glæde af en vandtæt handske, mens det til langrend og almindeligt friluftsliv kan anbefales at vælge en mere åndbar handske, der tager vinden. En god, varm handske er for de fleste den vigtigste del af setup’et, og det er her, man bør være klar til at lægge flest penge. Ønsker man maksimal alsidighed, er det som nævnt en kæmpe fordel at foret kan tages ud.

3. En kraftig skalluffe – med eller uden for

Luffen bør være med i tasken på de rigtig kolde ture, og kan tages i brug når den kraftige, forede handske ikke længere slår til. Har du en handske med udtageligt for, kan foret flyttes over i luffen, og har du også en tynd linerhandske, kan de tre kombineres. Det vil i langt de fleste tilfælde være rigeligt med varme. Hvis du vælger en skalluffe med en udtagelig inderluffe, kan du overveje at købe den stor nok til at du også kan have handskens inderhandske og liner-handsken på i luffen. I så fald er du rigtig godt dækket ind, selv på de helt kolde vinterture. Fordi luffen typisk bruges når det er mange frostgrader (og dermed ikke særlig vådt), er det ikke et must at den er  vandtæt. Det kan dog være en fordel, hvis du f.eks. skal grave snehule. Det vigtigste er, at den er vindtæt, og at den er stor nok til at du kan have de isolerende lag i, du skal bruge.

.